Indledning

Veganerpartiet er et nyt dansk politisk parti, der opnåede at blive opstillingsberettigede til Folketinget i september 2020. I den forbindelse indkaldte Veganerpartiet til et første pressemøde, for at præsentere deres politik og mærkesager for de danske medier.

Jeg vil i følgende essay behandle Veganerpartiets første pressemøde, afholdt d.28. september 2020 i Kødbyen, København.  Jeg har i forbindelse med nærværende opgave derfor henvendt mig til Veganerpartiet, for at få talerne på tekst og dermed gøre dem til genstand for analyse. Jeg har indhentet to af talerne til denne analyse; én af forperson Lisel Vad Olsson og én af stifter Henrik Vindfeldt. Der optræder også flere taler til pressemødet, én af natur- og miljøpolitisk rådgiver Søren Mark Jensen, samt en af bestyrelsesmedlem Tine Pil Østberg. Jeg vil i dette essay dog blot analysere Olsson og Vindfeldts taler, da disse to både fungerer som politiske spydspidser i partiet, men at de to taler også retorisk adskiller sig markant fra hinanden.

Jeg præsenterer først det teoretiske grundlag for analysen. Dernæst analyserer jeg Olssons tale, efterfulgt af en analyse af Vindfelts tale, for senere at udføre en kort analyse af Veganerpartiets samlede kommunikation til pressemødet. Slutteligt diskuterer jeg deres kommunikation i henhold til politiske tendenser og foreslår alternative analytiske vinkler.

Teori

Jeg vil i analysen tage teoretisk udgangspunkt i Lakoff (2004), Steen og Reiter (2015), samt Kuypers, Cooper og Althouse (2008). Fælles for alle er, at de arbejder med begrebet politisk framing og med udgangspunkt i deres arbejde, vil jeg udfolde veganerpartiets framing af deres politiske mærkesager.

Lakoff fra Berkerley University i Californien har arbejdet med kommunikation, lingvistik og politisk framing, særligt med afsæt i de amerikanske Demokraters politik. Lakoff argumenterer i sin bog Don’t Think Of an Elephant! for, at en række af de frames, forståelser, metaforer og moraliteter der bruges i forskellige politiske ideologiers kommunikation, udspringer af de grundlæggende holdninger til kerneværdier i familien. Her nævnes conservatives og progressives som hver især disciplinerende og plejende (nurturant) familieroller. I sin bog præsenterer Lakoff også begrebet hypokognition, et begreb fra den kognitive videnskab, der beskriver manglen på et etableret frame, eller en fraværende konsensus om en idé eller et koncept i den offentlige debat. Hvormed det således bliver svært at vække et frame hos tilhørerne ved enkelte ord; en tilstand Lakoff mener at de venstreorienterede i USA lider under (Lakoff, G., 2004).

Henholdsvis retoriker og politisk debattør, Steen og Reiter, udbygger Lakoffs framingbegreb i Tag bladet fra munden. Forfatterne skitserer de grundlæggende holdninger til familierollerne som værdiframes, der dog sjældent ekspliciteres i politisk kommunikation. Steen og Reiter præsenterer også tre yderligere begreber jeg vil bruge i analysen, henholdsvis metaforisk betoningsframing, eksplicit betoningsframing og generisk værdiframing. Metaforisk betoningsframing er en måde hvorpå folks holdninger til et givet emne kan påvirkes af dén metafor, der bruges om det. Eksplicit betoningsframing er når man åbentlyst fortæller, hvilket perspektiv på emnet er det rigtige. Generisk værdiframing er når man kommunikerer noget som både venstre- og højreorienterede kan se som en værdi. Steen og Reiter præsenterer også framingens fire funktioner, som jeg ligeledes vil anvende: At definere problemet, fortolke årsager til problemet, foretage moralske evalueringer af problemets aktører og anbefale løsninger (Steen, J.J., Reiter, G.I., 2015).

Jeg har valgt framing som analytisk lup for disse retoriske artefakter, for som det vil fremgå af analysen, har Veganerpartiet til hensigt at bygge et helt frame op fra bunden.

Lisel Vad Olssons tale

Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson indleder pressemødet med en kort redegørelse af partiets politiske ståsted, motivation og vision. Olsson gør det derfor til én af sine første pointer, at deres politik er funderet i et grundlag, der adskiller sig fra de ellers mere traditionelle politiske positioner og præsenterer grundlaget for en ny politisk ideologi:

Ligesom De Konservative følger konservatismen og De Liberale følger liberalismen, så følger Veganerpartiets kandidater veganismen.” (Lisel Vad Olsson)

Vi skal således læse deres kommunikation ud fra de præmisser, der er indlejret i denne nye politiske ideologi. Et begreb hun senere følger op med en definition af:

”[…] at vi så vidt det er praktisk muligt ikke skader andre – mennesker, dyr eller naturen i sig selv.” (Lisel Vad Olsson)

Med Steen og Reiters begreber, etablerer forpersonen altså et værdiframe, der således også vil strukturere de frames, der følger i partiets øvrige kommunikation. Olsson bruger ydermere også flittigt eksplicit betoningsframing, eksempelvis når menneske-, dyrerettigheder og naturen frames både som et grundlag for menneskehedens eksistens, og som noget alle bør tage ansvar for. Landbruget bliver også eksplicit betoningsframet som både et naturødelæggende foretagende, der står i vejen for ægte klimahandling, men også som et demokratisk problem:

”Hvor har den demokratiske samtale været om, at halvdelen af vores danske lands natur skal ryddes for at producere millioner af dyr i betonhaller?” (Lisel Vad Olsson)

Olsson bruger i citatet også for første gang i sin tale reel metaforisk betoningsframing, da landbruget reduceres til millioner af dyr i betonhaller. Denne metafor er tydeligvis også afledt af deres værdiframe, da dyrene i betonhallerne, i henhold til veganismen, aldrig vil kunne være andet end netop dette. Hun afslutter med at erklære:

”[…] ingen politikere tør eller vil adressere den absolut største forhindring, for en reel bæredygtig og anstændig fremtid.” (Lisel Vad Olsson)

Olsson framer hermed Veganerpartiet som eneste løsning. Tager vi slutteligt et overordnet blik på hele talen forekommer tre ord, der går igen: Anstændighed, ansvar og handlekraft. Disse ord knytter an til en generisk værdiframing, der altså er værdier som kan gå på tværs af politiske skel og derfor både kan rumme venstre- og højreorienterede vælgere.

Henrik Vindfeldts tale

Efter Lisel Vad Olssons tale, træder partiets stifter Henrik Vindfeldt til. Han indleder med at fortælle om forholdene for dyrene i dansk landbrug og i den danske natur, som bliver en særlig betoning i en ellers, for partiet, glædelig milepæl:

”Idag skulle være en lykkens dag, men i stedet er det starten på en forfærdelig skitsering af det, som vi i to år har kæmpet for at få ud i offentligheden lys. […] Veganerpartiet startede, da jeg som en ung videoproducent oplevede det helvede, som vi byder millioner af produktionsdyr.” (Henrik Vindfeldt)

Hvor landbruget af Olsson blot bliver framet som naturødelæggende, skruer Vindfeldt i sin tale op for adjektiverne, i en eksplicit betoningsframing af landbrugets virke. Det bliver i løbet af talen således kaldt for helvede, horrible forhold, groveste form for dyremishandling, forfærdeligt, skødesløst, en gyserfilm, vold mod dyrene, brutalt, uværdigt og skamfuldt, frastødende og som lovliggørelse af det kriminelle. Stifteren formår således med stærke billeder, at frame landbrugets aktiviteter som ganske utilstedelige, i løbet af det meste af sin tale. Vindfeldt bruger også en række beskrivelser af landbrugets faciliteter med ord som murene, industribygninger, gaskammeret, betongulv, og små trådbure, der også hurtigt sætter både historiske forbrydelser og apokalyptiske science-fiction-scener på nethinden, i beskrivelserne af den danske fødevareproduktion. Vindfeldt foretager også moralske evalueringer af to aktører; først Folketinget:

”Forholdene for dyr i Danmark er det mest uværdige og skamfulde jeg nogensinde har oplevet, og jeg kan i min vildeste fantasi ikke forstå, hvordan et folketing kan har kunne lovliggøre det. […] Vi vil også beskylde det danske folketing for at have ødelagt den danske natur og det danske landskab i en grad, så det mest dyrebare vi som nation ejer, aldrig kan blive sig selv igen.” (Henrik Vindfeldt)

Og dernæst organisationen Landbrug og Fødevarer og dens formand:

”Axelborg skal ikke længere bestemme over den danske miljø- og fødevarepolitik, og vi skal bruge historien om Martin Merrild, den mest effektive lobbyist i Danmarkshistorien, til at advare vores børn om, hvor galt det kan gå.” (Henrik Vindfeldt)

Løsningen på problemet er en afvikling:

”Vi vil omgående have lukket det konventionelle animalske landbrug. Det vil frigive op mod 40 % af det danske areal til hvermandsejet natur, og i et snuptag bringe os et utrolig langt stykke af vejen mod en reel grøn omstilling.” (Henrik Vindfeldt)

Vindfeldt kommer i sin tale således helt eksplicit rundt om de framingfunktioner, der konstituerer Veganerpartiets politik.

Framingfunktioner og hypokognition

Olsson og Vindfeldt udfolder i deres taler et vegansk politisk ideologisk frame, der med Steen og Reiters fire framingfunktioner kan nedfældes således:

  • Problemdefinition: Dyrene lider og naturen, menneskets eksistensgrundlag, er ødelagt
  • Årsag til problem: Dansk landbrug og for lempelig landbrugspolitik
  • Moralsk vurdering: Folketinget har tilladt det uværdige, Landbrug og Fødevarer er forfærdelige
  • Løsning: Det konventionelle animalske landbrug skal afvikles, da det vil frigive halvdelen af Danmarks areal og hjælpe den grønne omstilling

Veganismen som en politisk ideologi er, som tidligere nævnt, noget nyt i Danmark, hvilket for både partiets stifter og forperson, tydeligvis medfører behovet for at bygge et helt nyt værdiframe op fra bunden. Med dette værdiframe kan der dog pludselig også fældes moralsk dom over en adfærd, som enormt mange danskere tager for givet i hverdagen – at forbruge animalske produkter. Hvilket henleder mig til Lakoffs præsentation af begrebet hypokognition; altså manglen på at kunne vække bestemte frames, ved et ord eller to. For det bliver også netop Veganerpartiets udfordring, at deres politiske grundlag er så forholdsvis nyt og ukendt, at deres politikere er nødt til, meget eksplicit, at redegøre for deres position, da grundholdningen ikke taler ind i et ellers traditionelt politisk venstre eller højre. Selvom både Lakoff, Steen og Reitler beretter om værdiframes som implicitte, viser disse frames sig i analysen alligevel som værende ganske centrale for kommunikationen af Veganerpartiets politik, da ekspliciteringen af disse er nødvendige for en modtagergruppe, der ikke nødvendigvis har forstået veganismen som en politisk ideologi. Og selvom framet ikke at skade andre kan være et stærkt generisk værdiframe, som går på tværs af ideologiske skel, kan vi stadig mangle ord og sprog, der vækker et frame om grundholdninger til eksempelvis den grønne omstilling, som Veganerpartiet gør til det store mål for deres politik. Det tætteste vi kommer på sådan et sprog, er Olsson der nævner at handle grønt og medfølende og ægte klimahandling, og Vindfeldt der nævner reel grøn omstilling, men det er nok de færreste der får stærke billeder på nethinden af, hvad disse udsagn egentlig repræsenterer. Med Lakoffs udlægning af hypokognition, mangler Veganerpartiet altså koncepter, på samme måde som de amerikanske venstreorienterede mangler stærke fasttømrede konceptuelle greb, hvilket i særdeleshed kan vanskeliggøre Veganerpartiets arbejde for den grønne omstilling og for at fremme vegansk levevis.

Diskussion

Jeg vil ikke vurdere hvorvidt Olssons og Vindfeldts retorik er særligt ufavorabel eller fordelagtig for deres sag. Det sjældent set i dansk politik, at en politisk aktør som Vindfeldt, udskælder et specifikt erhverv med en sådan sprogbrug. Dog ser jeg denne sprogbrug tale sig ind i en populistisk tendens, hvor retorikken sætter scenen for en konflikt og nærmest tvinger tilhørerne til at positionere sig enten for eller imod. Således er man enten med Landbruget og en del af det onde, eller med Veganerpartiet og en del af det gode. Der bliver hos modtagerne ikke plads til en pragmatisk middelvej, når Vindfeldt udfolder sit repertoire af adjektiver, der vækker ubehagelige billeder hos tilhørerne. Dog kan jeg også savne enkelte sproglige greb, der kan fange en bredere vælgerskare, som alligevel bevæger sig i samme segment. F.eks. et ord som klimatosse, hvor Pia Kjærsgaards kritik endte med at blive til en regulær folkebevægelse, der overtog DF-politikerens frame. Eller måske et ord som klimaskam, når nu Vindfeldt har så travlt med at fælde moralske domsafsigelser.

Af hensyn til essayets længde, har jeg blot fokuseret på framing og de begreber Lakoff, Steen og Reitler knytter hertil. Jeg startede mit arbejde med gerne at ville lave en komparativ analyse af partiets framing og den framing medierne videreformidler, inspireret af Kuyper, Cooper og Althouse, men det var der desværre ikke plads til denne gang. Man kunne også få en ganske interessant analyse ud af at kigge på topos, og undersøge de topoi der dominerer Olssons og Vindfeldts taler. Ved et kort blik på talerne kan jeg således hurtigt se, at vinklerne miljø og etik dominerer, men også sundhedsvinklen nævnes for et par bemærkninger. Når nu Veganerpartiets værdier går på tværs af de sædvanlige politisk ideologiske skel, kunne det måske også være relevant at inddrage særligt økonomiske, æstetiske og kulturelle topoi, for at komme de kritikere i forkøbet, der sandsynligvis sidder på højrefløjen og ser selvfølgelighederne i landbrugets økonomi og historie. Også actio ville være interessant at analysere, da talerne, som de fremgår af bilagene, har enkelte passager skrevet med fed og også er akkompagnerede af lysbilledshow.

Litteraturliste

Gabrielsen, J. (2014) Topisk kritik s. 139-165 i red. Roer, H., Klujeff, M.L., Retorikkens aktualitet – grundbog i retorisk kritik Hans Reitzels Forlag

Kuypers, J.A., Cooper, S., Althouse, M. (2008) The President and The Press: The Framing of George W. Bush’s Speech to the United Nations on November 10, 2001 I American Communication Journal Vol.10, No.3, Fall 2008

Lakoff, G. (2004) Don’t think of an Elephant Chelsea Green Publishing Company

Steen, J.J., Reiter, G.I. (2015) Tag bladet fra munden, En introduktion til politisk framing Samfundslitteratur, 2015, Kap.6

https://www.altinget.dk/artikel/live-veganerpartiet-holder-pressemoede-i-koedbyen

https://vgpt.dk/veganisme/den-veganske-ideologi

Kategorier: Skole