Jeg tror de fleste der har kastet sig ud i en plantebaseret kost har prøvet det. Du har netop taget et valg om helt eller delvist at eksludere animalske produkter fra tallerkenen og sidder nu til en fællesspisning, hvor du ikke helt ved hvordan du skal håndtere de reaktioner og spørgsmål, der naturligt følger i kølvandet på din nye adfærd.

Mad og måltider er ofte sammenhængskraften i en stor del af vores sociale forhold i livet. De fleste større måltider spises enten sammen med familien, vores samlevere eller med kollegaerne på jobbet. Måltidet bliver et fælles udgangspunkt for mange samtaler og udgør en delt oplevelse, der er fastforankret som en institution i flere af livets begivenheder.

Derfor kan måltidet også risikere at ende i en social katastrofe, hvis man som nyudklækket – eller måske erfaren – vegetar eller veganer, ikke tager sig en række forholdsregler før og under måltidet. For hvordan håndterer man bedst muligt sin nye position ved middagsbordet, når éns egen tallerkens indhold adskiller sig fra resten af selskabets?

Det vil jeg i dette indlæg komme med en række konkrete forslag til. Både i kraft af egne erfaringer, men også gennem utallige råd og historier fra de deltagende i podcasten Plantetinget, vil jeg prøve at håndgribeliggøre dette meget hyppige problem, så man bedst muligt kan tackle misforståelser og ubehagelige situationer ved bordet, på den mest pragmatiske måde.

Min position

Jeg kan godt forstå, at mange veganere mener at det er vigtigt at advokere for veganismen. Og jeg forstår også godt, særligt dem der vælger veganisme til særligt af dyreetiske årsager, at det kan være vanskeligt at undertrykke sine modstridende følelser om selskabets spisevaner, hvis flere ved bordet indtager fødevarer fra dyr. Men at kalde folk for mordere ved middagsbordet, får nok de færreste til at indse, at deres livslange måltidspraksis er etisk uforsvarlig, usund eller dårlig for miljøet. Det vil derimod nok højst provokere modtageren til en forsvarsposition, eller et angreb på veganerens position, som hurtigt kan eskalere. Det gør det nok heller ikke nemmere, at man som veganer ofte har flertallet mod sig ved disse lejligheder.

Jeg kan jeg selv huske hvad der skete, da jeg tog beslutningen om at ændre mine madvaner. Da jeg stoppede med at indtage animalske produkter følte jeg, at jeg var vågnet op fra en dyb søvn. Og at folk der stadig spiste animalske produkter, stadig sov. Derfor opstod den naturlige reaktion i mig, at det selvfølgelig var min opgave at vække folk, når de jo netop ikke spiste med udgangspunkt i den oplysning jeg følte var rigtig.

Dog gik det gennem en række samtaler hurtigt også op for mig, at mad og måltider er sammenvævet af mange sociale, følelsesmæssige og intellektuelle forhold, der ligger dybt fastforankret i os fra barnsben og derfor ikke nødvendigvis er adfærd, der pludselig kan udfordres af en kommentar, en samtale eller et skænderi over middagsbordet. Derfor har jeg samlet en række råd, så man bedst muligt både kan håndtere spørgsmål, kritik og hovedrysten og måske samtidig advokere plantemad bedst muligt.

Tak for mad

Så når du første gang sidder til bords med familien og de reagerer chokeret, når du afviser fadet med hakkebøffer og bløde løg, hvad siger du så?

Jeg vil anbefale, at man ikke venter til at man sidder ved middagsbordet, før man dropper v-bomben. Derimod er det altid en fordel, at være på forkant med situationen. Oplys derfor værten for dit middagsselskab på forhånd, gerne i et par dages god tid før, om din situation og dine madvalg. Så kan din vært forberede sig bedst muligt. Det vil også i mange tilfælde indgyde mere respekt hos værten, hvis du retter personligt henvendelse i forvejen og fortæller dem høfligt om dit forhold til mad, så i i fællesskab kan finde en konstruktiv løsning. Husk at takke værten, om i så finder en løsning eller ej. Der er altid en grund til at være taknemmelig, da du i værste fald måske bare har haft en diskussion, du har kunne lære af.

Hvis du er så heldig, at dit middagsselskab er så fleksibelt, at værten med glæde vil lave mad specielt til dig som veganer, så udvis stor taknemmelighed. Det er ekstra arbejde og en ekstra udfordring at tænke ud af boksen som vært, hvis man i forvejen har sat sig en række idéer i hovedet om et måltid, der nu pludselig udfordres af en enkelt gæst. Tak endelig igen, når din veganske mad serveres og vis, at du påskønner din værts ekstra smidighed og opmærksomhed.

Hvis din vært på forhånd ikke vil forberede særlig plantemad til dig som gæst og du alligevel vælger at deltage i middagen, så vil mit bedste råd være at spise dig mæt hjemmefra. Der er ikke noget værre, end at sidde sulten til et middagsselskab og se resten af selskabet spise sig mætte. Er man sulten, vil man oftest være tilbøjelig til at være mere utålmodig og irritabel. Der vil dog som oftest også være spiselige alternativer i langt de fleste tilfælde, om selskabet har tænkt over dig eller ej. Jeg har selv siddet til selskaber og spist store mængder ris, kartofler eller salat, for at blive mæt – så spis eventuelt hjemmefra og spis en smule af det plantebaserede tilbehør, der ofte laves til langt de fleste middage. Et generelt råd er endnu engang altid at være taknemmelig for dit måltid. Kultiverer du taknemmelighed for din mad, vil selv det kedeligste blive til en glæde. Taknemmelighed vil også afmontere din afvisning af eventuelle animalske fødevarer, så den ikke opfattes provokerende.

Samtale

Husk på, at man ikke nødvendigvis behøver diskutere alt i livet. Som veganer får man utallige spørgsmål om mad ved middagsselskaber. Det er altid i orden, hvis man høfligt men bestemt forklarer, at man ikke har lyst til at snakke om sit madvalg. For at undgå en akavet følelse af afvisning hos spørgeren, så stil endeligt et spørgsmål igen straks efter, der måske ikke er relateret til mad. Folk vil som udgangspunkt altid fortælle, hvis du stiller et godt spørgsmål og virker oprigtigt interesseret.

Personligt tror jeg ikke, at middagsbordet er det bedste sted for vegansk aktivisme, selvom det oftest er ved middagsbordet, at vi snakker mest om mad. Jeg skal derfor også ofte minde mig selv om, at folk måske ikke altid vil være i en modtagelig position, når de har dyr på gaflen. Også selvom de spørger ind til mine madvalg.

Der er aldrig nogen grund til at udskamme folk for deres valg og adfærd. Det spreder kun dårlig stemning. Hvis du vil give folk et positivt indtryk af en vegansk eller plantebaseret livsstil, så brug positive ord og følelser. Hvis du viser glæde og begejstring for din livsstil og madvalg, vækker du interesse. Tag eksempelvis udgangspunkt i din egen oplevelse med lækre grøntsager, nye muligheder, bedre sundhed og større forståelse for vaner, adfærd, industri og markedsmekanismer.

Min erfaring er, at jeg får den bedste respons når jeg argumenterer udfra min egen oplevelse. Fortæl ærligt om dine eventyr udi den veganske levevis og beret om de tanker du har haft, udfra dit eget perspektiv. Hvad er der sket med dit livssyn, dine værdier og din krop? Du behøver ikke inddrage andre end dig selv, for at give folk et godt billede af hvad veganisme er.

Provokation

Du vil måske opdage, at folk til tider vil provokere dig på grund af dit livssyn, dine værdier og madvalg. Disse provokationer er en fantastisk mulighed for at træne din tålmodighed og lave sociale eksperimenter.

Først og fremmest, hjælper det sjældent at reagere med vrede. Det er ofte provokatørens primære formål og er hverken konstruktivt eller sjovt og fremmer ikke vidensdeling. Dit liv bliver sjældent bedre af at reagere med vrede i sociale situationer, så jeg ville til hver en tid mane til besindelse.

Hvis ikke en plantebaseret livsstil giver dig større kapacitet til tålmod og overskud, hvorfor skulle andre så overhovedet overveje det? Det er en fantastisk mulighed at vise overskud på, hvis man uhindret står imod provokationer med et overbærende smil.

Stiller folk provokerende spørgsmål, kan man også sagtens stille et spørgsmål tilbage. Igen, man behøver ikke at svare på alt. Om det handler om næringsstoffer, moral eller sociale forhold, kan man ofte sagtens spørge igen og bede spørgeren redegøre for, hvor dennes antagelser kommer fra. Det kan ofte medføre en konstruktiv dialog om viden og paradigmer.

Du vil måske også opdage at folk ikke har lyst til at være enige med dig. Det er helt okay. Der er mange forhold, vi alle kan være uenige om, både før eller siden. Acceptér uenigheden og sæt pris på, at der er diversitet i verdensopfattelser og adfærd. Forvent nødvendigvis ikke, at folk bliver klogere. Har du ingen forventninger til folk, undgår du også ofte at blive skuffet.

Afsluttende bemærkninger

Ovenstående har taget udgangspunkt i mine egne erfaringer, som jeg oplever fungerer ganske fint i mit møde med den ikke-veganske verden. Husk på, at alle veganere bliver advokater for den plantebaserede livsstil. Det er blandt andet også én af grundene til, at flere ikke vil associeres med det begreb eller den gruppe.

Har du lige kastet dig ud i en ny livsstil som plantespiser, vil du opdage at din tålmodighed og rummelighed vil blive sat gevaldigt på prøve. Vi har ikke alle, heller ikke jeg, altid vildt stor kapacitet til at blive stillet de samme uvidende spørgsmål gang på gang. Men jeg har efterhånden lært, at det altid vil følge med livsstilen.

Til sidst vil jeg også pointere, at du er ikke bedre end ikke-veganere, selvom du er veganer. De fleste bryder sig ikke om arrogance og bedrevidenhed og folk vil stemple dig som næsvis, hvis du antyder, at din livsstil er bedre end andres. Lad hellere være med at sætte dig selv på en piedestal og mød folk i øjenhøjde. Det gør det nemmere i sidste ende for både dig og din samtalepartner.

Kategorier: Tanker