Verdenssundhedsorganisationen WHOs nylige publiceringer om både rødt- og processeret kød, er blevet endnu en tunge på vægtskålen, for at stoppe kødforbruget. Arbejdsgruppen under WHO, IARC, International Agency for Research on Cancer, der består af 22 eksperter fra 10 forskellige lande, har gennem 800 forskellige studier gjort sig en række konklusioner om både risikoen og farligheden ved indtagelse af kød fra pattedyr.

Koed
Foto: nationofchange.org

Rødt kød, altså fra okse, kalv, svin, lam, får, hest eller ged, skal ifølge
organisationen placeres i Gruppe2A – sandsynligvis kræftfremkaldende
for mennesker . Vi skal altså, når vi kigger kølediskens kødfyldte
vakuumindpakninger igennem for aftensmad, lige genoverveje om
hakkebøffen er en risiko der er værd at løbe. Lader vi dog vores valg
falde på kødpålæg eller medister, er IARC dog mere eksplicit i sin
risikovurdering. Saltet, fermenteret, røget og på anden måde processeret
kød, placeres i Gruppe1 – kræftfremkaldende for mennesker . Den røgede
skinke er altså kommet i samme risikogruppe som tobaksrøg, udstødning
fra dieselbiler og plutonium. Men selvom disse forskellige emner er i
samme gruppe, er det ikke udtryk for at de er lige farlige; emnerne
grupperes alt efter hvor stor videnskabelig konsensus der forefindes om,
at det givne emne er kræftfremkaldende. Men derfor skal man måske
alligevel reflektere over, om man kan servere røde pølser til
børnefødselsdagen med god samvittighed.

Husdyrenes lange skygge
Selvom spegepølse og bacon er kommet i samme kategori som
formaldehyd og asbest, er det dog ikke kun for den enkelte, at
kødforbrug formodes at have en potentielt skadelig virkning. Det antages
også at præge klodens klima signifikant, efter FN i 2006 udgav rapporten
Lifestock’s Long Shadow , der for første gang for alvor forsøgte at sætte
kødindustriens tilsyneladende voldsomme klimapåvirkninger på
dagsordenen.

Ifølge rapporten dækker husdyrhold til kødproduktion, samt foder til
disse, omkring 30% af planetens landareal, på bekostning af bl.a.
regnskove. Rapporten redegør yderligere for, at husdyrhold har en større
samlet udledning af drivhusgasser end transportsektoren og at
husdyrholdet står for over 8% af menneskets ferskvands forbrug.
Derudover menes denne sektor at være den største kilde til
vandforurening. Rapporten er sidenhen blevet citeret vidt og bredt og
har medført, at der i både videnskaben og hos større miljøorganisationer
er kommet bred enighed om, at denne del af fødevaresektoren har et
massivt ansvar for miljøpåvirkninger og klimaforandringer.

De forventede stigninger i befolkningstilvæksten i fremtiden, kan kun
formodes at bidrage yderligere til miljøproblematikkerne, som følge af
en potentielt større efterspørgsel på fødevarer. Meget nyere forskning
publiceret i det videnskabelige tidsskrift Climatic Change , samt forskning
fra bl.a. Harvard University foreslår derfor, at det er en nødvendighed at
forbrugerne reducerer indtaget af kød for planetens skyld, for at kunne
nå de målsætninger FN satte i 2010 for klimaforandringer,
vandstigninger og temperaturøgninger

Mad uden medfølelse
Hvis ikke de sundhedsrelaterede, samt de miljømæssige argumenter står
stærkt nok, når det kommer til en genovervejelse af højreb ved
middagsbordet, vil et hurtigt kig ind i slagteriindustrien måske få både
sundheds- og miljø skeptikeren overbevist. Slagtedyrene i det
konventionelle landbrug lever et kummerligt liv på et minimum af plads,
for at optimere produktion og økonomisk afkast. Og efter et anstrengt og
stresset liv, aflives dyrene lang tid før deres typiske levealder. Og selvom
begreber som økologi og friland måske kan give den selvbestaltede
bevidste forbruger en bedre smag i munden når muskel- og senevæv
fortæres, aflives dyrene på samme vis i hobetal, både i det konventionelle
og det økologiske landbrug. Og selvom en ko ikke nødvendigvis er et
fornuftsvæsen i den moderne filosofis fader Descartes forstand, kan det
måske stadig være fornuftigt at tro, at dyret ikke ønsker at hverken lide,
eller dø. I den lidt mere moderne nytteetik, har den Australske
moralfilosof Peter Singer med professorat fra Princeton University ytret,
at dyrs interesser skulle tilgodeses, da han mener at også disse, på lige fod
med mennesker, ønsker at være fri fra lidelse.

Der forefindes altså i den kontemporære videnskab en overvejende
argumentation fra flere fakulteter om, at et forbrug af kød er tvivlsomt,
både når det kommer til sundhed, miljø og etik. Det er altså klart, at den
største effekt vil være en standsning af kødforbruget og at adoptere en
vegetarisk, eller vegansk diæt. Dette valg kan samtidig også være med til
at mægtiggøre den enkelte til at kunne gøre en forskel for sit eget
helbred, klimaet og dyrevelfærden.

Artiklen er skrevet som en lederartikel. Artiklen er skrevet i forbindelse med eksamen i faget Videnskabsjournalistik, på 5. semester Teknoantropologi, AAU-CPH.

Kilder:

Q&A on the carcinogenicity of the consumption of red meat and processed meat: http://www.who.int/features/qa/cancer-red-meat/en/

Hedenus, F., Wirsenius, S., Johansson, D.J.A. (2014) The importance of reduced meat and dairy consumption for meeting stringent climate change targets I Climatic Change Vol.124 Issue 1, pp.79-91

Petrovic, Z., Djordevic, V., Milicevic, D., Nastasijevic, I., Parunovic, N. (2015) Meat Production and Consumption: Environmental Consequences I Procedia Food Science, Vol.5 pp.235-238

Singer, P. (1975) Animal Liberation Harper Collins

Stehfest, E., Bouwman, L., Vuuren, D.P., Elzen, M.G.J., Eickhout, B., Kabat, P. (2009) Climate benefits of changing diet I Climatic Change Vol.95 Issue 1, pp.83-102

Steinfeld, H. Gerber, P.,Wassenaar, T., Castel, V., Rosales, M., de Haan, C. (2006)  Lifestock’s Long Shadow Food and Agriculture Organization of the United Nations

Kategorier: MiljøSkole